Gulvafslibning eller gulvafhøvling? Hvad skal du vælge?
Et trægulv skal med tiden behandles for at bevare sit flotte udseende. Det kan både gøres ved at slibe gulvet eller ved at afhøvle det. Om dit gulv skal slibes eller afhøvles, afhænger af gulvets tilstand. Det kan være svært selv at vurdere – og det kan være en god idé at få en fagperson ud for at se på dine gulve.
Gulvafhøvling eller gulvafslibning? Læs med i denne guide og find ud af, hvad dit gulv har behov for! Så det kan komme til at skinne og se ud som nyt igen!
Gulvafslibning vs. gulvafhøvling
Disse to metoder er vidt forskellige, men bruges begge til at få dit trægulv til at se flot ud igen.
Når man afhøvler gulvet, fjerner man et helt lag af selve træet. Det kan derfor kun gøres ved massive trægulve.
Hvis gulvet i stedet slibes, er der mere tale om en udjævning af gulvets øverste lag, som herefter får en mere ensartet overflade.
I disse tilfælde skal gulvet slibes
Rigtig mange gulve i træ behøver kun at blive slebet for at blive pæne igen. Det kan være, hvis gulvet har fået nogle genstridige pletter eller små ridser og skrammer i overfladen. Man sliber det først med en grovslibning og derefter en finslibning for at gøre overfladen helt flot.
Gulvet skal afhøvles hvis
Har gulvet fået nogle dybe ridser? Så er en slibning af gulvet typisk ikke nok til at redde dets udseende. Du vil i stedet skulle have afhøvlet gulvet. Efter afhøvlingen bruger man en slibning til at gøre gulvet pænt og ensartet igen.
Husk efterbehandling af gulvet
Uanset om dit gulv skal slibes eller afhøvles – eller begge dele – så skal det altid efterbehandles for at lukke overfladen. Dette gøres med enten olie, lud, lak eller maling. Når overfladen lukkes, bliver gulvet mere genstridigt og væske kan ikke trænge ind i selve træet.